Sidste nyt

Herregårdstur d 26 juni

På opfordring fra Miller om at andre måtte også gerne arrangere tur – ja så måtte jeg jo prøve at kaste mig ud i det. Jeg er kører ellers veteranmotorcykel, så jeg tænkte sådan en rute kan ikke være langt væk fra den verden. Nu er det min fars Mini, men vi hygger os sammen med at tage på ture og så er jeg heldig at være chauffør
Vi fik planlagt en rute ud fra en gammel motorcykeltur jeg har været på. Det med at kører på lige landevej er ikke det mest spændende, så heldigvis kender min far mange mindre veje fra sin tid som Falck mand så det benyttede vi os af. Vi fik megen snak på prøveturen – både hvad min far kunne fortælle fra da han var ung, sidst i 50’erne, og hvad han ikke kunne fortælle, ja så kunne jeg jo supplere med oplysninger fra Google hvis vi lige var i tvivl om et eller andet. Min fars først bil var i øvrigt en Mini og derfor har han købt på sine gamle dage en restaureret rød Mini.


Dagen kom hvor vi skulle afsted: jeg havde fået lavet skilte til ud til vejen, så folk kunne se hvor det var. Invitationen var blevet lagt ud på Facebook – både for klubbens medlemmer men også i en større gruppe. Vi blev i alt til opstart 4 bliver – 3 biler som var medlem og så kom der Svend og hans knægt ”udefra”. Som Svend forklarede at han havde haft lidt udfordringer med bilen, men nu var det faktisk første længste tur hjemmefra. Som han sagde: nu er vi kommet så langt i vores forhold af vi stoler på hinanden 😊

Snakken gik lystigt på græsplænen og da tiden var til at lette anker – ja så var det jo lidt svært at få gutterne til at få lukket de motorhjelme og komme videre. Som jeg sagde til en af den andre damer der var med: og så siger de at damer ikke kan få sig gjort færdig – her blev snakket temmelig godt om teknik.


Afsted det så gik og vi holdt en fin fart på omkring de 70 og det gik gennem det smukke landskab fra Marslev, igennem smukke den allé ved Sanderumgaard, til Årslev og videre mod Nordskov – her listede vi gennem gårdspladsen på toppede brosten. Så nåede vi også at kører forkert, men så vi da set Boltinge stolefabrik – og så måtte vi vende og forbi Boltingegård Gods og så gjorde vi holdt ved parkeringspladsen ved Egeskov. Her blev der igen snakket om teknik og årgange og originalitet – bla om hvilke tagrender man havde og hvilken alder bilen så burde have. Og om man burde tage det så nøje hvor høj temperaturmåleren stod – lidt drillerier blev det også til da man opdagede min fars, som det blev sagt, ”sugerørs-udstødning”.
Vi fortsatte derfra videre og kom forbi det smukke Brahetrolleborg, gennem Korinth og om mod Holstenshuus af virkelige snoede veje, videre mod Faaborg for til sidste at ende ved Røgeri Cafeen. Kort tid efter vi lige var steget ud af bilerne kom der en 5. Mini susende. Så i alt nåede vi at blive 5 stk. i et kort øjeblik. Vi fik snakket, nogle takkede af, nogle fik spist is og vi var så 4 stk. hvor vi satte os til at spise og mange flere gode detaljer om mini, teknik og historie kom frem.
Vi brøde op efter vi havde spist og da turen gik hjem, blev min far og jeg enige om at det havde været sådan gammeldags hyggeligt – vi gør det helt sikkert igen God sommer til alle ønskes af far-og-datter-teamet – Jørgen og Lenette
 
 

Anita Gjervig Pedersen